Accountor Group skaber overblik i dansk entreprenørfirma
Virksomheden CO-byg har fået system på både lønudbetalinger, regnskaber og bogholderi samt langt mere tid til at fokusere på deres kerneforretning, efter de har outsourcet løn- og regnskab til Accountor Group.
Entreprenørfirmaet CO-byg i Birkerød er blot et år gammelt, men ordrerne strømmer ind, og firmaet vokser dag for dag.
Olav Jørgensen, administrerende direktør, har derfor mere end rigeligt at se til. På ét område kan han dog slappe helt af - nemlig på løn- og regnskabsområdet. Den del af virksomheden er outsourcet til Accountor Group, som hjælper ham med alt lige fra årsregnskaber til bogføring, lønudbetaling og rapportering.
"I starten søgte vi kun hjælp til at klare bogføringen, men i takt med at firmaet voksede så hurtigt, fandt vi ud af, at vi med fordel lige så godt kunne bruge Accountor til de øvrige opgaver. På den måde er der kommet system i tingene, og jeg har fået frigivet en masse af min arbejdstid, som jeg nu kan bruge til at fokusere på kunderne og de opgaver, som vi har i vores kerneforretning," fortæller Olav Jørgensen, der i dag beskæftiger knap 20 mand.
Vigtig sparringspartner
"Accountor Group har givet os en god og bred rådgivning lige fra den første dag, som har gjort, at jeg anser dem for en vigtig sparringspartner i forhold til min virksomhed. De har hjulpet mig med alt, hvad der vedrører regnskaber, time-sag systemer og skattemæssige forhold. Fx i forbindelse med ansættelse af udenlandske håndværkere," siger Olav Jørgensen.
Samarbejdet har desuden givet ham en række fordele. Fx en problemfri implementering af Accountor Groups fleksible systemer, som bl.a. gør det let at lave time-sag behandling og fakturering:
"Vi skal blot taste medarbejdernes timer ind i systemet, hvorefter lønudbetalingen sker automatisk, i det Accountor Group også har adgang til systemet. Det samme gør sig gældende, når jeg sender eller selv betaler fakturaer. Her skal jeg blot godkende dem. Det er utroligt smart og tidsbesparende for mig, da jeg herefter i princippet kan glemme alt om både løn og fakturabetaling. Samtidig giver systemet mig et lynhurtigt overblik over timefordelingen på vores projekter, og på den måde kan vi efterkalkulere opgaverne."
Overblikket hjælper således Olav Jørgensen til at optimere forretningen:
"Det giver os en god fornemmelse af, hvordan samarbejdet med underleverandørerne, herunder VVS-, maler og tømrerfirmaer udvikler sig på CO Bygs entrepriseopgaver."

